Hvis julen var en stand-up´er, var den forlængst blevet buhet ud
Hvis julen led af bulimi, var den sikkert blevet båret ud
Hvis julen var religiøs, var den allerede dømt for kætteri
Hvis julen var et kunstværk, var den ikke at finde på noget galleri
Hvis julen var komponeret, ville den blot være muzak
Hvis julen var en pibe, var den stoppet op med fjolletobak
Hvis julen var en stjerne, var den falmet i toppen
Hvis julen var en sanger, var den aldrig toppen af poppen
Hvis julen var en mand, ville den konstant være på Viagra
Hvis julen var en danser, ville den lide af podagra
Hvis julen var et ord, var den tjotalt en kliché
Hvis julen var en kårde, måtte jeg råbe ”touché!”
Hvis julen var en tragedie, var det forbudt at tude
Hvis julen var en and, ville alt håb trods alt være ude
Hvis julen var en stand-up´er
den grønne takketale
Mange tak for opmærksomheden ved min konfirmation. Dagen har bragt mig mange minder, som jeg vil huske resten af livet. I hvert fald indtil jeg går med stok og er senildement og ikke kan huske en dyt længere. For øvrigt tror jeg kun, jeg kan huske pengene. Indtil de er brugt. Og det varer ikke længe. For det er jo det, konfirmationen handler om. 3 ting: penge, penge og atter penge. Alt det fis med Gud og Helligånden er der jo alligevel ingen, der tror på – vel? Bøgerne om Harry Potter og hans sorte magi er også snart mere populære end Biblen. Så, who cares?
I skolen lærer vi jo heller ikke, at universet blev skabt på 7 dage. Her er det Big Bang og Darwins evolutionsteori, der tæller. Hvordan kan vi forene religion og videnskab? Det synes nærmest umuligt, i al fald, hvis man læser Bibelen bogstaveligt. Hvordan kan skolen forvente, at vi får topkarakterer i både religion og fysik? Det er jo håbløst! Tænk på Jesus, der stod op fra de døde, eller Moses, der gik på vandet. Hvilken fysikbog læste de i?
Sådan er det at være ung i dag – det er umuligt at stille de gamle tilpas. Det er også umuligt at forene næstekærlighedsprincippet (elsk din næste som dig selv) med den egoisme, der hersker i et moderne, kapitalistisk samfund.
Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal tro. Men tak for gaverne anyways…
mellem rum
Er ordet “mellemrum” ikke et oxymoron?
Burde det ikke hedde “mellem rum”?
Der er vel en grund til, at mellem rums tasten er så lang i forhold til de almindelige bog staver?
Slette tasten er også ganske la
LÆNGERE END CAPS LOCK og tabula tortasten.
Men ikke så stor som linie
skift
tasten
efter skælvet
sitrende
bævende
skælvende
med kvindelig kraft
flyttede du min sokkel
til en anden grad af
nærvær
rensede
vand med vand
blod med blod
død med død
efter skælvet
har fuglene mistet mælet
men jeg er stadig
i live
freud og gaudí
findes der nogen mere elegant metode
___________________________
til at efterprøve teorien
om den tredelte personlighed
___________________________
end at lade sig køre over af en sporvogn?
gaudí
tilbage
over skulderen
slanke skæve stammer
lumske forgreninger
grønne kapitæler
finurlig filigran
blindgyder
indgyder
fremtid
er blot
her
lidt hjernespind
min spinning-instruktør er syg i dag
og har derfor opsøgt sin spindoktor
som imidlertid blot spinder guld
på at spinde folk en ende
og nu er fanget i sit eget
spind af løgne
det viste sig nemlig at være det pure opspind
den der var syg var i virkeligheden spinning-instruktørens spindeside
hun var faldet øverst på spindeltrappen
og gik nærmest i spin
inden hun landede på hovedet i et
spindelvæv
min spinning-instruktør er syg i dag
og jeg har det vist heller ikke for godt
H2O
Jeg har en vane med altid at skulle smage på vandet, når jeg kommer til et nyt sted. Så har jeg ligesom fået sjælen med mig efter rejsen.
Som tiden binder også vandet verden sammen og skaber en følelse af dyb samhørighed. Man kan ikke nægte nogen et glas vand – det er ingen tilfældighed, at dette er en global regel.
Og vand smager utroligt forskelligt, afhængigt af herkomst, jordbundsforhold, kalkindhold m.m.
Det bedste vand, jeg har drukket, var under en cykeltur i Grækenland, midt på dagen under en hedebølge, uden kontanter på lommen, i bjerglandskabet nær Delfi. Den kolde, klare, læskende væske sprang fra en kilde direkte ud af det varme, tørre bjerg. Det var, som om selve historien vældede ud gennem denne kilde.
Jeg drak grådigt, som aldrig før. Det smagte himmelsk.
de mortuis nihil nisi bene
for det er da genialt at rime hurra på numsen bar i et coverhit
der nu står som en syvmilepæl i danskpophistorien
Parapsykiatri
Paranoid, siger du?
Næh, jeg er ikke paranoid, allerhøjest en lille smule småskizoid og dernæst angst for at blive klassificeret som ICD-10 F2 af sådan en nævenyttig hjernevrider som dig.
Mine forfølgelses- og overvågningsfantasier er skam reelle nok. Jeg bliver forfulgt af en psykotisk massemorder i en sort Citroën, hver eneste gang jeg drejer ind på ringvejen. Og jeg er sikker på, at al min e-mail og aktivitet på internettet bliver overvåget af min arbejdsgiver – det er jo hendes ret eller nærmest pligt at sikre virksomheden mod unødvendig surfen, snyderi og bagtaleri.
Og jo, min kone er i færd med systematisk at nedbryde min krop med små doser rottegift; netop så små, at de ikke kan spores eller smages. Og hvorfor skal vi ellers have brændenældesuppe tre gange om ugen? Og der er heller ingen tvivl om, at jeg er i PETs søgelys efter min rejse til Nordkorea her i sommers – der er jo ingen normale mennesker, der holder ferie i sådan et land. Og jo, siderne på den bog, jeg fik i julegave af min svoger VAR forgiftede – han kender min lille svaghed med at fugte tommel- og pegefinger, inden jeg vender blad. Og nej, jeg bliver ikke længere klippet af hverken Ali eller hans svigersøn, efter jeg opdagede den tidsindstillede selvmordsbombe i transistorradioen i deres temmeligt tilsmudskede salon.
Og nej tak, jeg er IKKE tørstig, når det nisseøl, du tilbyder mig indeholder rester af digitalis fra din sikkert ellers velplejede køkkenhave.
Og nej, du har ikke ret i, at det er mit eget selvhad, jeg på denne måde projicerer ud på andre mennesker. I modsætning til dig og alle andre, holder jeg nemlig af mig selv. På min egen måde. Når nu ingen andre vil.
